Det var en omfattende brand hos naboen Hotel Eyde, der også ramte Eplehuset. Branden påvirkede nemlig elinstallationerne hos Eplehuset, og dermed var der ganske enkelt problemer med at åbne gitterdøren til butikken. Det skriver Herning Folkeblad.
- Vi kunne holde delvist åbent i går (onsdag i uge 30, red.), og i dag er vi 100 procent oppe at køre med butikken, fortæller butikschef René Ustrup til avisen.
Udover alarmsystemet har branden hos Hotel Eyde også givet skader på et kontor og et badeværelse hos Eplehuset. Varelageret er dog ikke ramt.
Originalartikel: